Gårdbutikker i Skåne

Skånske bønder og lokale producenter er entusiaster med begge ben stabilt plantet i den skånske muldjord. Hos dem køber du økologisk kød, æg, most, vildt, sennep, æbler, hindbær, kartofler m.m. Og listen over skånske gårdbutikker er meget lang. Alene kød- og charcuteributikker udgør over 60 stykker.

Drej ind næste gang du ser skiltet ”Gårdsbutik”, ”Obesprutade äpplen” eller ”Nypotatis”. Inde i butikken kan du købe friske kulinariske produkter med hjem. Oven i hatten får du en fin udflugt til den skånske landsbygd og kan få en snak med bonden om sortimentet og livet på landet. Her er en liste på nogle udvalgte hyggelige gårdbutikker. 

  • Ängavallens gårdsbutik – Sveriges første økologiske og unikke gårdbutik med delikatesser af højeste kvalitet – 100% økologisk. Alt i butikken er fremstillet på gården af egne råvarer: postejer og pateer, kød, brød, smør og ost samt marmelade, olivenolie, kaffe og te med mere. Køb noget lækkert til grillen, vælg delikatesser til picnickurven eller nyd butikkens mad i caféen. 
    Find vej til Ängavallens gårdsbutik »» 
  • Nyrups Osteria – I den lille gårdbutik sælges oste, som er fremstillet med kærlighed og omtanke. Udover osteriets egne oste sælges også oste fra andre gårdmejerier samt masser af lokalproduceret tilbehør, der passer til ostene. Du kan også købe ostetallerken og drikkevarer, eller en kop kaffe, som kan nydes i fred og ro på osteriet. 
    Find vej til Nyrups Osteria »» 
  • Olof Viktors bageri og café i Glemmingebro er blevet udnævnt til nationens bedste. Bageri med Stenovnsbagt brød, hjemmelavet is og café hvor de sælger deres egne produkter i kassen. 
    Find vej til Olof Viktors »»  
  • Kiviks Musteributik – Her findes det bedste fra naturens spisekammer i form af most, juice, cider, kompot og alkoholfri drikkevarer. Du kan også købe en række produkter, som ikke sælges andre steder: æblemos, chutney, syltetøj, marmelade, salsa og dessertsovs. 
    Find vej til Kiviks Musteributik »» 
  • Gunnarshögs gårdbutik og café – Her sælges neutral koldpresset rapsolie, både økologisk og konventionelt dyrket; rapsolie med smag, koldpresset hørfrøolie, vineddike, sennep, krydderier, honning, marmelade og æg. Butikken har også et sortiment med hudplejeprodukter, baseret på deres egen koldpressede rapsolie. I foderbutikken er der blandt andet hørfrøolie, hørfrøpellets, sort- og hvid havre, roefoder og fuglefrøblandinger. 
    Find vej til Gunnarshögs gårdbutik og café »» 

Tips! Her i Skåne er der hele 25 madbutikker, som sælger nærproduceret mad ifølge butikskonceptet ”Smag på Skåne – nærproduceret og nøje udvalgt”. Varer med dette kvalitetsmærke opfylder følgende kriterier: 

  1. Råvaren stammer fra, og eventuel forarbejdning foregår i Skåne.
  2. Forædling og forarbejdning sker på håndværksmæssig måde.
  3. Producenten dokumenterer hvordan produktionen er foregået, samt at den har fundet sted i Skåne.

     

Her ser du de 25 butikker med kvalitetsmærkede lokalprodukter »» 

Blev du hjulpet af denne artikel?