Havbad i Skånes kystbyer

Skåne er omgivet af havet mod vest, mod syd og mod øst. Når du besøger en af Skånes kystbyer, er der aldrig langt til en dukkert. For du lider vel ikke af vandskræk? Her kommer nogle tips fra redaktionens badeeksperter.

  • Helsingborg
    - Tropical Beach er en herlig sandstrand med solstole, træbroer og desuden palmer samt bruser, legeplads og bar. Her kan du bade med udsigt over den livlige færgetrafik mellem Helsingborg og Helsingør. Når du har fået nok af saltvandet, har du fortovscaféer og shopping lige i nærheden.
    Find vej til Tropical beach (på svensk) »»


    Kallbadhuset i Helsingborg det nye badehus, som blev indviet i 2012, er blevet en del af strandpromenaden og det smukke trædæk på Gröningen. I tilslutning til badeanstalten er der en ny minigolfbane, udendørsfitness og basketballbane samt en skøn havrestaurant, Sillen & Makrillen. Det flot designede badehus har vinduer fra gulv til loft og en vidunderlig havudsigt. Herligt at varme sig her efter vinterbadet. 
    Find vej til Kallbadhuset i Helsingborg (på svensk) »»
     
  • Malmø
    Ribergsborg eller ”Ribban”, som stranden kaldes, ligger centralt i Malmø med en lang strandpromenade, kantet af iskiosker og andre faciliteter samt en masse rollerbladers, cyklister og gående. De syv lange broer, der fører dig ud til dybere vande, har alle deres egen karakter.
    Find vej til Ribersborg strand »»

    - Ribersborgs Kallbadhus, den smukke badeanstalt fra 1898 er et populært besøgsmål för både bade- och cafégæster. Her kan du nyde en saltvandsdukkert og en brænde-opvarmet sauna året rundt. 
    Find vej til Ribersborgs Kallbadhus (på svensk) »»

    Västre Hamnen i Malmø har store trædæk, hvor man kan ligge og sole sig, inden man hopper direkte ud i bølgerne med Turning Torso som baggrund. Her kommer folk fra alle dele af byen og nyder den skånske østkyst.
    Find vej til Västre Hamnen »»

  • Ystad
    Ystad Sandskog, midt i Ystad mellem marinaen og boligområdet Gjuteriet ligger en lysende hvid sandstrand nær gågaden og den dejlige havn. Tag en dukkert inden du går en tur i den lille kystbys hyggelige kvarterer. Lige nord for byen finder du, Ystad Sandskog skoven der beskytter den kilometerlange strand mod vestenvinden. Hvem kommer først i vandet?
    Find vej til Ystad Sandskog (på svensk) »»
     
  • Simrishamn
    Tobisvik ligger ved restaurant Strandpaviljongen lige nord for byens centrum. En herlig bugt med relativt groft sand, hvor vandet hurtigt bliver dybt. Ved Tobisviksbadet finder du tre bassiner, hvoraf et har badevippe, og desuden er her kiosk og gadekøkken.  
    Find vej til Tobisvik »»
     
  • Trelleborg
    - Dalabadet ligger øst for Trelleborg. Her er minisupermarked og en stor badebro med bænke, hvor man kan hvile sig. På Dalabadet kan du spille minigolf og spise godt på restauranten. Der er også campingplads og hytter, som udlejes. Den østlige strand, tæt på Trelleborgs centrum, er også byens badestrand for hunde.
    Find vej til Dalabadet (på svensk) »»

  • Ängelholm
    - Ängelholms Havsbad, kendt for sin unikke klitlandskab og den 6 km lange børnevenlige strand.
    Find vej til Ängelholms Havsbad (på svensk) »» 

Blev du hjulpet af denne artikel?