Mølle – synonym med sol, bad og luksus sidden 1800-tallet

Der var engang, hvor det var uhørt, at mænd og kvinder gik i vandet sammen. Sådan så verden ud omkring år 1900, og dengang fik Mölle, som ligger en snes kilometer nord for Helsingborg, sin berømmelse.

Byen var nemlig det første sted i Sverige, hvor mænd og kvinder officielt måtte gå i vandet sammen. Mölle blev derfor en populær destination for mandlige og kvindelige turister fra bland andet København og Berlin, som gerne ville bade sammen – noget som ellers var nærmest uhørt i hele datidens Europa. Mölles berømmelse blev ikke mindst udbredt takket være fotografen Peter Lundh, som forevigede badegæsterne med sit kamera. Motiverne kom hurtigt videre ud i verden som postkort, og overklassen strømmede til – blandt andet menes Kejser Wilhelm II af Tyskland at have badet ved Mölle.
Den charmerende lille by ligger for foden af Kullaberg, og selvom det i dag for længst ikke længere noget særsyn, at mænd og kvinder bader sammen på de omkringliggende strande, er Mölle stadig et besøg værd. Nyd et pust fra fortiden og indloger jer på et af de gamle og fine badehoteller som Hotel Kullaberg på havnen eller Grand Hotel Mölle lidt oppe ad bjergskråningen – badehoteller som skød op på grund af den øgede turisme i begyndelsen af det 20. århundrede. 
Masser af aktiviteter
Mölle er med sin placeringen på spidsen af Kullaberg også en særdeles populær destination for friluftsfolket. I højderne bliver klipperne udforsket på nærmeste hold af klatrere i seletøj og talkum på de prøvede fingre, mens andre i våddragter dykker ned i dybet.
Men man kan også nøjes med mere afslappede aktiviteter og nyde naturen på en rask spadsere- eller cykeltur i det naturskønne område. Husk endelig badetøjet, for på vejen mod Kullen ligger flere hyggelige badestrande, hvor man nemt kan få et par timer til at gå – både mænd og kvinder og ikke mindst børn. 

Læs mere om Kullaberg her »» 

Blev du hjulpet af denne artikel?